torsdag den 3. december 2015

"Fiskekutter" design Anette Danielsen

Så er der strikket en "Fiskekutter" :-) den flotte model fra Anette Danielsens bog "Grøndland. Den er perfekt i modellen og sidder rigtig godt. Tror måske godt at der kunne komme en 2er i en anden farve... måske grå/sort m/orange stolpe og hals.

"Fiskekutter" design Anette Danielsen

torsdag den 8. oktober 2015

Så kom der Mjød på flaske

Så er ventetiden ovre og min første mjød er kommet på flaske. :-)  Flot ser det ud, men smagen er måske ikke helt som forventet, den er ikke så sød som jeg troede den ville blive. Men smagen af krydderier og humle er meget fremtrædende, så måske vil den være rigtig god til jul.
Vi har nydt den iskold i små glas og med en lille snack til. Jeg har hørt at den kun bliver bedre med tiden, så det kan være at tålmodighed betaler sig...

Så mangler der bare en flot etikette....







Farvel og tak for en dejlig sommerferie...

Ja, så gik der lige 3 ugers sommerferie i vores dejlige sommerhus. Det er dejligt at tage hjem fra sommerhuset med en følelse af at være udhvilet og opladet med ny energi...:-)
Selvom vejret ikke har vist sig fra den bedste side, har det været super dejligt. Bare det at have fri er jo skønt uanset om det regner eller solen skinner.
Vi fik malet huset i år, så det hele var så pænt da vi tog hjem...


Vi brugte en hel del af ferien på at forbedre en super sommerfest, som vi havde valgt at afholdt i forbindelse med vores 25 års jubilæum. Der var lige knap 50 gæster,vejret holdt tørt, lidt sol, lidt koldt og meget blæst men vi var enige om at det var en skøn dag i selskab med alle dem vi kan li ;-)


torsdag den 7. maj 2015

Smukke Sally

Smukke Sally kom til os i påsken, vi skulle passe hende imens hendes familie skulle på påskeferie. Hun er stadig hos os :-) og er nu flyttet ind permanent.
Det var ikke lige meningen at vi skulle have hund lige nu og måske slet ikke en dansk/svensk gårdhund ;-) men hun er såååå søøød ;-) og dejlig. Somme tider må man bare tage det som kommer til én, måske er der en dybere mening med at hun ville være her hos os?


Må du godt ligge i sofaen Sally?


Smukke Sally

Fuldstændig afslappet og tilfreds med livet..

En lille rullepølse

Påske og fisketur til Bindslev

Påsken tilbragte vi i vores dejlige sommerhuset i Lyngså - hvor der blev gjort sommerklar, slappet af, spist påskefrokost med familien. Det blev også til en hyggelig fisketur til Bindslev fiskepark, men fiskene ville ikke med hjem den dag, så der blev handlet ind til lasagne på vejen hjem ;-)
Det var koldt, men i solen dejligt ;-)... og sikke en udsigt, der er så flot.
Tak til Mette, Carsten, Karoline og Emil for en dejlig tur.

 
 


onsdag den 6. maj 2015

Orkidéen der blomstrer

Så er der igen en af mine gamle orkidéer som blomstrer.... sjælden og meget fin ;-)

På job til læringsfestival 2015 i Bellecentret

Marts måned startede med en tur til Sjælland via mit job, hvor vi skulle deltage på Danmarks Læringsfestival 2015 i Bellacentret. En super spændene messe, hvor der var rigtig meget gang i den. :-) Puha...så var det godt at man kunne få benene opad på hotel Bella Sky da det blev aften. Dejligt hotel :-)


Så flot var vores stand, som var godt besøgt og hvor vi viste vores løsning.


Og så var der fint besøg af ministeren.....


Fastelavn er mit navn, boller vil vi have....

Det er efterhånden ved at være en gammel tradition, at vi mødes i klub 97 (tidligere mødregruppen) hos mig, omkring fastelavn. Medlemmerne sætter nemlig stor pris på mine hjemmelavede fastelavnsboller :-)
Det er efterhånden også blevet til en del år vi har holdt sammen, i år bliver ungerne 18 år,tiden er bare fløjet af sted. Det føles slet ikke som 18 år, kan endnu huske vores første møder ;-)
Mødrene og engang imellem fædrene holder stadig sammen, og vi har det rigtig sjovt og hyggeligt sammen. Det bliver til julefrokost, sommerfest og kaffeslabberas uden mændene, koncertture med både Rasmus Seebach og Thomas Helmig, og en gang imellem en biograftur. Jo jo vi forstår at hygge os.... :-) Tak til hele klub 97!
Du kan finde opskriften her på bloggen.

mandag den 2. februar 2015

Mjød brygning

Så er mjød brygningen sat i gang ;-) En kold januar aften deltog jeg i mjød brygning, det var et super godt arrangement. Det var lærerigt, spændende, varmt, sjovt og en helt ny verden for mig. Men jeg tror på at der kommer noget godt ud af det.... "uanset hvad, bliver det til mjød" sådan udtalte René som underviste os i gærens mysterier :-) så der er håb forude.....nu er det så bare at vente..


torsdag den 8. januar 2015

Godt Nytår - et nyt år og en sund start ;-)

Godt Nytår til alle og velkommen til 2015.
Jeg har ikke noget nytårsfortsæt, men lidt sundhed her først på året skal der til. Derfor er jeg kommet med på juice bølgen... har investeret i en juicemaskine.
Så nu skal der eksperimenteres... her er det appelsin, kiwi, æble, lime, bladselleri og gulerødder.
Uhmm... det smager godt ;-)

lørdag den 3. januar 2015

Nordisk strik med stjerner

Nordisk strik med stjerner er fra ugebladet Søndag og er strikket i xxxx som jeg købte med 50 % rabat da jeg var på tøsetur med mine veninder fra de gloende kæber klub, i København.

Du finder opskriften her

Så det jul igen ....og så er det jul igen..

Adventskransen er lavet og kalenderlyset er gjort klar og det betyder jul. Snart skal småkagerne bages og gaverne købes.
Adventskrans med bivokslys
 
Kalenderlys dekoration


I weekenden skal jeg til julemarked på Knivholt hovedgaard og jeg skal stå i bilaugets honning bod. Her skal vi i år selvfølgelig skal sælge foreningens honning og også vores egne hjemmelavede bivokslys.
Kik forbi der er over 100 boder, med alt muligt til glæde og gavn i julen.
Se mere her

Julemarked på Knivholt med biavlerforeningen

I weekenden d. 13.-14. december blev der afhold julemarked på Knivholt Hovedgaard. Det er her vi i biavlerforeningen holder til. Derfor Knivholt Bilaug... ;-)
Vi skulle jo selvfølgelig benytte os af muligheden for at sælge foreningens honning, samt flotte vokslys.
Herunder ser du billeder fra vores fine stand.